Case

FREJA vælger Axacon WMS efter udbud med 25 kandidater

Genvalg af Axacon WMS

3PL-virksomheden har brugt Axacon WMS i mange år, og da det blev tid til at opgradere systemet valgte FREJA at kigge branchen efter i sømmene for at være sikker på, at en opgradering hos Axacon var det rette valg.

Der blev hyret et eksternt konsulenthus for at undersøge mulighederne, og den indledende analyse viste, at der var 25 kandidater, hvor Axacons nyeste version 6 var i blandt.

Kenneth Sandgaard er Business Development Manager hos FREJA og var med til at sætte gang i projektet, der granskede WMS-markedet for at finde den rette leverandør, hvor Axacon blev endelig valgt.

"Axacon har fokus på præcis de områder, der er vigtige for os i dag. Samtidig ligger Axacon og FREJA i samme spor i forhold til, hvilken udvikling vi forestiller at gå igennem i fremtiden.”

Løsningen i praksis

Data er et af de vigtige områder, som Kenneth Sandgaard taler om, der afgjorde, at det blev Axacon WMS, som har en grundig logning af data og et BI-værktøj.

”Vi har en ambition om, at forretningen bliver understøttet mere af data og mindre af mavefornemmelser og erfaring. Det skal være på baggrund af viden og data, at vi ændrer ting som layout af lager og sammensætningen af ordrer,” siger Kenneth Sandgaard.

Det er ikke kun internt i FREJA, at data er vigtigt. FREJAs egne kunder efterspørger også mere detaljeret rapportering. De vil gerne vide ting som fejlmargin, responstid og hvilke produkter der følger med, når deres kunder køber et bestemt produkt. Det kan være svært at vedligeholde data med et eksternt BI værktøj, derfor er det vigtigt for FREJA, at Axacon WMS effektivt vedligeholder data og har sit eget BI-værktøj.

”Axacon forstår, hvad det vil sige at være en mellemstor virksomhed. De kan sætte sig ind i vores udfordringer helt nede på lagergulvet og hjælpe os med at løse problemer hurtigt og effektivt”

Dagligdagen på lageret

Brugervenlighed er et andet punkt, der stod højt på listen for FREJA. Det er en realitet på ethvert lager, at der kan ske fejl, hvis mennesker ikke forstår IT-systemet.

”Vi ved, at Axacon bruger meget tid på brugervenligheden for logistikmedarbejderen. Det er drevet af intuition og medarbejderne bliver guidet hele vejen igennem på scanner. Vores operationelle ledere mente, at Axacon WMS så meget anvendeligt ud, og det lyttede vi til,” siger Kenneth Sandgaard fra FREJA.

Brugervenlighed og funktionalitet er især vigtigt på et lager, hvor der ofte kan være brug for vikarer og ekstra bemanding i perioder. Det gør, at oplæring er hurtigere og nye medarbejdere arbejder mere effektivt fra start.

I en udbudsrunde er der desuden en faktor, der ikke er regnet med. Den menneskelige faktor.

“Det kan være svært at måle, men det er et stort plus, at når vi møder konsulenterne, er de til at snakke med. De møder os i øjenhøjde og taler samme sprog. De har forståelse for, hvordan en 3PL virksomhed fungerer og forstår vores branche. Kemi mellem mennesker er meget vigtigt, siger Kenneth Sandgaard.

Se flere cases

Nordic Transport Group
Nordic Transport Group

Et unikt transportfirma, der flytter varer i hele Europa og resten af verden med lastbil, skib og fly.

Klokkerholm Karosseridele
Klokkerholm Karosseridele

Førende leverandør af eftermarkeds reservedele til autobranchen med omkring 100 medarbejdere.

Hvordan vil det fungere hos jer?

Bestil en demo

Når du indsender dine oplysninger, accepterer du, at vi markedsfører Axacon til dig og kontakter dig, hvis vi har værdifuld information at dele med dig. Vi sender dig aldrig noget fra en tredjepartsleverandør. Dine oplysninger er sikre hos os, og du kan når som helst trække dit samtykke tilbage. Vi behandler alle oplysninger med omhu som beskrevet i vores privatlivspolitik.