Karriere

Jobopslag: Vi søger en Customer Success Specialist

Er du en stjerne til at give kunder succesoplevelser, ved at finde løsninger når de har brug for hjælp? Motiveres du af at oversætte avanceret funktionalitet til et brugervenligt og intuitivt sprog?

Axacon er blandt Nordens mest kompetente leverandører af intelligente og effektive lagerstyringsløsninger. Vi hjælper handels-, produktions-, og logistikvirksomheder i vækst og som arbejder med den interne logistik som et konkurrenceparameter. Virksomheden er i vækst og vi søger flere kolleger.

Vi har et stærkt sammenhold med respekt for forskellighed og har det sjovt sammen i hverdagen mens vi arbejder igennem på vores projekter for kunderne. Geografisk er vi placeret i Netværkshuset N1, lige ved E-45 afkørsel Randers N. Vi har attraktive faciliteter med huskok, fitnesslokaler og fleksible arbejdstider.

Jobopslag: Vi søger en Customer Success Specialist

Vores planer for fremtiden involverer fortsat vækst, ved at levere til endnu flere virksomheder i Danmark, Norden og internationalt. Det er her vi skal bruge flere dygtige og engagerede kolleger, som kan supplere og udbygge vores stærke kompetencer.

Service på hele kunderejsen

Du er fra dit nuværende job vant til at yde excellent kundeservice og arbejder konstant med serviceoplevelsen på hele kunderejsen. Det handler om mennesker og hvordan de kan hjælpes til en nemmere og mere effektiv arbejdsdag, med tilfredse kunder.

Du er ikke nødvendigvis ekspert på teknologi, men har en naturlig evne til hurtigt at sætte dig ind i komplekse systemer. Du er derfor ofte den andre går til for at få hjælp til at komme hurtigt i gang med applikationer på tværs af smartphones, SoMe eller lignende. Du må derudover gerne have arbejdet med tungere systemer, hvor der ligger en større platform bag, som kræver at man over tid er nysgerrighed på hvad der kan lade sig gøre og går på opdagelse i det.

Empati og æstetik

Du får medansvar for at skabe yderligere drive på vores ambitioner om at forstå de detaljer, som er afgørende for kundernes succes med deres virksomhed. Med det formål at oversætte dem til de muligheder Axacon tilbyder for at optimere og digitalisere logistikken. Det kræver kommunikation og empati for mennesker. Det kræver også sans for detaljer og betyder at vi lægger vægt på at du har fornemmelse for æstetik.

Du vil komme til at:

  • Arbejde med direkte kundesupport og løbende optimering af denne, for et team af specialister
  • Stå i spidsen for implementeringen af et nyt intuitivt system til at understøtte vores kundeservice
  • Arbejde med at forenkle og udbygge kommunikationen til kunderne om nye features
  • Undervise og yde support til kunden i brugen af Axacon WMS
  • Være 1st line på kundesupport med solid opbakning fra et team af specialister
  • Dine personlige egenskaber er blandt andre:
  • Selvstændig, med stort drive
  • God til at lytte og skabe gode relationer
  • Serviceminded og excellent i kommunikation
  • Målrettet og systematisk
  • Positiv indstilling og drevet af udfordringer
  • Derudover er bil og kørekort nødvendige forudsætninger.

En virksomhed med en vækstplan

Axacon er en virksomhed med speciale i intelligent logistikstyring. Vi har et stærkt produkt og oplever stor efterspørgsel på vores løsninger. Axacon har været i markedet siden 1999 og har solide relationer med kunderne. Vi har en flad organisation og du vil komme til at arbejde selvstændigt med stor indflydelse på din hverdag. Efter et generationsskifte i ledelsen og ejerkredsen i 2018 arbejder vi med en ambitiøs og realistisk vækstplan, hvor vi skaber en attraktiv arbejdsplads og en førende position på det nordiske marked.

Ansøg nu

Send ansøgning/cv til job@axacon.dk. Ansøgningsfrist er 1. august, eller hurtigst muligt derefter.

Vi starter samtaler primo august og ansætter når den rigtige kandidat er der.



Tid for at fejre!

Tid for at fejre!

Tid for at fejre! Vi er hos Axacon meget stolte af vores kollega Niceoh Pulickan, som nu endeligt har fået et officielt dansk statsborgerskab.
Axacon ansætter til Development

Axacon ansætter til Development

Axacon har ansat Esben Kiel Sørensen i vores Development-afdeling, som vi løbende kommer til at udvide i den kommende tid.
Se mere